Books / fiction for children

Ida på skattejagt


Description


Billedbog. Ida får et brev fra sin bedste ven Kalle, som er på ferie. I brevet er et skattekort, og Ida tager på en spændende skattejagt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Feb. 2019

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 26. Feb. 2019

2 nye, vidunderlige billedbøger om pigen Ida og hendes bedste ven, Kalle. Begge bøger handler om at få en overraskelse, og de kan læses højt for børn på 2-4 år.

I "Ida på skattejagt" får Ida et brev fra Kalle, som er på ferie. I brevet er et skattekort, og Ida tager på en spændende skattejagt. I "Ida og Kalle" klæder Ida sig fint på, for hun skal mødes med Kalle. Kalle har en kurv med, som indeholder en hemmelighed. Inger Tobiasen har både skrevet og illustreret de 2 billedbøger, og hun er også kendt for en lang række andre børnebøger, bl.a. serien "Fannis farver".

Billedbøgerne er virkelig skønne og vedkommende. Illustrationerne er søde og charmerende. De er tegnet med en fin, enkel streg og farvelagt med afdæmpede akvarelfarver. Teksten er kort og letforståelig. Serien om Ida handler om hverdagssituationer, som de fleste små børn vil kunne genkende. Denne gang handler det bl.a. om at savne sin bedste ven og om at få en overraskelse. Bøgerne omhandler udelukkende barnets univers uden nogen voksne, og de er fortalt helt i øjenhøjde med de 2-4-årige. Bøgerne er i et lille, kvadratisk format, som passer godt til små barnehænder.

Der er tidligere udkommet 18 billedbøger med Ida, og de sidste 2 er præcis lige så fine som de øvrige. Serien minder om serien "Læs & leg med Willi" med tekst af Kirsten Sonne Harild og bøgerne om Mette, af Lene Fauerby.