Books / fiction for children

Ih du milde, Gilbert!


Description


Billedbog. Gilbert er en ung og klodset giraf, der har svært ved at finde venner. Gilbert vil gerne møde nye venner, men kommer ofte til at fumle, og så kniber det med humøret.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. June 2013

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 20. June 2013

En billedbog om at finde sig selv, få venner og selvtillid, blot ved at være den man er. Til oplæsning og dialog med børn fra 3 år, til brug i hjemmene og i daginstitutionen.

Gilbert er en ung, høj og klumset giraf. Han kommer galt af sted, når han vil møde nye venner. Gilbert møder dog mange små aber, som er lige for næsen af ham. De virker drillesyge, men da han lader dem kravle op af sin lange krop, bliver han venner med aberne, og de ser til slut på stjerner sammen. Billedsiden er dynamisk, og der bruges farver, heldækkende og transparente, i jordfarveskalaen. Der opnås en vis dynamik ved fx at bruge hvid, som farve oven på de klare farver, fx til at skabe illusionen af vand der løber af girafkroppen. Der er mange detailbilleder af enkelte dele af girafkroppen, hvilket også er et fint virkemiddel til at underbygge hvor høj en giraf er. Teksten er sat i dynamisk sats i vekslende størrelser, som er en del af det grafiske udtryk. Fint boghåndværk og passende omslag, der smukt dækker for indhold.

Vi har mange bøger om dette emne, og fx en der ligner i forhold til pointe og opbygning; Bare jeg ku' brøle, 2011, og så har Kalle i Jørgen Stamps billedbøger, en legekammerat, Giraf, som fx i Kalle leger sørøver, 2012, for børn fra 2 år.

Historien er fortalt flere gange før, men her er fortællingen charmerende udført, og det er teknisk set en ganske veludført billedbog, hvor også det boghåndværksmæssige virker gennemført. Denne kan fint supplere vore samlinger.



Information and editions