Books / fiction for children / spænding

Ikke helt almindelig


Description


Teenageren Kamala bor med sin pakistanske familie i nærheden af New York, hvor superheltene Avengers holder til. En mystisk tåge giver hende superkræfter, og nu skal hun selv lære at være superhelt. Sjov og spændende superheltetegneserie for store børn og unge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. May 2021

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 20. May 2021

Teenageren Kamala bor med sin pakistanske familie i nærheden af New York, hvor superheltene Avengers holder til. En mystisk tåge giver hende superkræfter, og nu skal hun selv lære at være superhelt. Sjov og spændende superheltetegneserie for store børn og unge.

Kamala bruger sine dage på skolen, sin familie og sine venner, men en dag giver en mystisk tåge hende superkræfter, og hun aner straks muligheden for at blive superhelt ligesom sin store helt Carol Danvers, også kendt som Captain Marvel. Det er dog ikke helt let, når ens forældre er overbeskyttende og man både skal passe den almindelige skole og koranskolen om lørdagen. Ligesom mange andre af Marvels superhelte, vil man snart kunne se Kamala i sin egen tv-serie på Disney+ samt på det store lærred sammen med de andre helte i filmen "The Marvels".

Serien har været lidt af en sensation, siden den startede i 2013 og er ligesom Kamala selv så sjaskcharmerende, at man nærmest ikke kan stå for den. Derudover er Kamala den første muslimske Marvel-helt, og seriens forfatter er da også selv muslim, så det er et meget nuanceret og realistisk billede af en moderne, muslimsk familie, der skildres. Humor og jordbunden superhelteaction fra øverste skuffe! En slags young adult-historie med Marvelhelte.

Med sin kække humor og jordnære problemer, kan Ms. Marvel minde lidt om Spider-Man, som vi sidst så i albummet Parker-heldet.