Books / fiction for children / tegneserier

Ilddåben


Description


Drengen Mikkel er fanget i urtiden og beslutter sig for at opfinde ilden. Det går selvfølgelig ikke så let, som han havde håbet. Sjov og spændende tegneserie for 10-14-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2020

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 20. Aug. 2020

Drengen Mikkel er fanget i urtiden og beslutter sig for at opfinde ilden. Det går selvfølgelig ikke så let, som han havde håbet. Sjov og spændende tegneserie for 10-14-årige.

I andet bind af serien "MKKL" om den forældreløse dreng Mikkel, der på mystisk vis er blevet sendt tilbage til urtiden, er den gæve knægt med de rappe replikker ved at vænne sig til sin nye tilværelse blandt hulemænd og sabelkatte. Han savner dog bedre mad og beslutter sig for at lære de andre, hvordan man laver ild. Det er selvfølgelig ikke så let, som det ellers altid ser ud på film, og pludselig har han ikke bare en konkurrerende stamme på nakken, men må også kæmpe for at undslippe en hule fuld af supernuttede, men også meget udspekulerede kaniner.

Det går også over stok og sten i dette album. Mikkel er hurtig i replikken, en charmerende blanding mellem lidt dum og alligevel ganske snild, og seriens univers er fyldt sjove situationer, mysterier og masser af eventyr. Tegningerne er altid i bevægelse, og universet virker visuelt gennemarbejdet. Vigtigst af alt, så er det bare rigtigt sjovt at være i selskab med Mikkel og hans nye venner i urtidsjunglen. Et rigtigt godt bud på en moderne tegneserie for børn.

Børn alene i en farefuld situation finder man også i serien "Alene", hvor det første bind er Forsvundet. Den eventyrlige stemning kan minde om nogle af Jan Kjærs mange universer.



Information and editions