Books / fiction / historiske romaner

Ildhav


Description


Historisk roman fra 1100-tallets Barcelona om skibsrederen Martí Barbany, der efter sin kones død vier sit liv til opdragelsen af datteren Marta. Da Marta forelsker sig i en ung adelsmand, trækkes hun ind i byens mange hofintriger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2014

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 7. Nov. 2014

Forfatteren tager os her med på en rejse gennem 1100 tallets Barcelona, hvor hofintriger og konflikter trives og hvor kærlighed og had gemmer sig bag hvert hjørne. Til læsere af historiske romaner, som ikke viger tilbage for 800 sider og voldsomt omfattende 'rollelister'.

Chufo Llorens f. 1931 er en tidligere jurist, der sent kastede sig over forfattergerningen. Han fik i 2010 udgivet bogen Jeg vil give dig verden, og han fortsætter her med at skrive om skæbner og magtkampe i den tidlige middelalders Barcelona. Denne gang er hovedpersonen en ung, renhjertet skibsreder, Marti Barbany , som efter sin elskede kones død vier sit liv til opdragelsen af deres datter. Vi følger dem til hun som ung forelsker sig i en adelsmand, og Barbany indfanges i de mange intriger i byen.

Llorens har godt fat i det historiske, og bogen er da også udstyret med en omfattende litteraturliste, der dog udelukkende omfatter spansk (catalansk?) litteratur. Persongalleriet er omfattende, men slægtstavler og personregister hjælper med at finde rundt. Det bliver dog aldrig en letløbende bog. Måske mest fordi sproget er opstyltet og kunstigt, handlingen forudsigelig (men indviklet) og personerne flade og karakterløse.

Ildefonso Falcones' historiske romaner har mange lighedspunkter. Hans Havets katedral vil fange langt flere end denne.