Uden ildsjæle går det ikke. Ildsjæle giver velfærdssamfundet hjerte og varme. Her tænkes både på frivillige og på professionelle, der ikke kan lade være med at yde en indsats ud over det forventelige. Else Steenbuch Yde har tidligere skrevet en bog om sin fars demenssygdomPas godt på min far (02/22). I den nye bog beskæftiger hun sig med mange slags ildsjæle: social- og sundhedsassistenten, der yder et stort stykke opsøgende arbejde overfor ældre, der lige er blevet alene. Etablerer sorggrupper, mobiliserer besøgsvenner osv. Eller Gudrun fra Mors, der har viet sit liv til ældreidrætten på øen. Nogle få eksempler blandt mange - nogle fortalt af dem selv, andre beskrevet af forfatteren eller andre. Alle skrevet med engagement, men det giver desværre ikke en bog, der er interessant og brugbar for andre. Den er rodet, uredigeret og har et tilfældighedernes præg over sig. En pensionistudflugt fra et plejehjem i Slagelse til Nordjylland, detaljeret beskrevet, er et eksempel på beretninger, der hører hjemme i privatsfæren. Den kan sammenlignes med Egon Clausens Ildsjæle (98/16), som også er konkrete beskrivelser af enkeltpersoner, men som er velskrevet og rækker milevidt op over denne.