Books / nonfiction

Immanuel Kant


Description


En introduktion til den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804), med hovedvægt på hans bidrag til statskundskaben.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. May 2015

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 11. May 2015

En kort introduktion til Kant og hans bidrag til statskundskaben. Primært for fagfolk inden for filosofi og statskundskab.

Kant har ikke stået centralt i den politiske filosofi. I dette lille introduktionsværk i serien "Statskundskabens klassikere" har forfatteren fokus på Kants praktiske filosofi, dvs. moralfilosofien, retslæren og den politiske filosofi. Ud over en undersøgelse af disse områder rummer bogen en kort beskrivelse af Kants liv og en diskussion af hans indflydelse og relevans. Endelig er der uddrag fra tre af Kants egne tekster om oplysning, etik og politik.

I de senere år har Kants betydning for politiske filosoffer været stigende, og det giver derfor god mening at præsentere hans bidrag til statskundskaben i dette lille værk og vurdere dets aktualitet i forhold til nutiden. En vis baggrundsviden er nødvendig, men som introduktion til videre studier fungerer bogen glimrende.

Kants tanker og ideer er omfattende behandlet i andre udgivelser både i generelle oversigtsværker og mere specielle introduktioner. Nærværende er den første som specifikt introducerer hans politiske tænkning.