Music

In between


Reviews (2)


Politiken

d. 10. Mar. 2017

By

By

Simon Lund

d. 10. Mar. 2017

"New Jersey-bandet, der undervejs har inspireret R.E.M. og det meste af amerikansk indie-rock med deres 1980'erudgivelser, har ikke ligefrem travlt. Heller ikke med at forlade den kultiske undergrundsstatus, de stadig har. De gik endda i opløsning fra 1992 til 2008. Nu er de tilbage med deres andet album siden pausen, og endnu en gang formår The Feelies med dæmpet guitarjangel og fortættede rytmemønstre at trække pastorale melodilinjer fra åbningens lyd af knitrende lejrbål og fårekyllinger til slutningens småstøjende storbymeditationer. Når forsanger Glenn Mercer synger »take a walk/across town«, får jeg lyst til at trække i en læderjakke og vandre formålsløst rundt på Lower East Side Manhattan i asfaltens skyggefodspor fra Velvet Underground. Uden at have travlt".


Berlingske tidende

d. 24. Feb. 2017

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 24. Feb. 2017

"New Jersey-gruppens debut »Crazy Rhythms« fra 1980 står med sin nervøse energi og kantede guitarlinjer som en af den tidlige indie-rocks formative plader. Siden perfektionerede de en ringlende Velvet Underground-klingende guitarpop, der fremstod magisk på en helt igennem uspektakulær facon. Den selvmodsigende evne er - næsten - intakt på gruppens første nye album i seks år, »In Between«. Det er en musik, der med frontmand Glenn Mercers hverdagslige tekster om at ældes i forstæderne, mumlede levering og vuggende guitarakkorder aldrig skriger på lytterens opmærksomhed. Men som så til gengæld langsomt sniger sig ind under huden, hvis man er villig til at give den noget tid".