Games / computergames

In nightmare


Description


Alt for mange traumatiserende oplevelser har fået en dreng til at lukke sit hjerte for virkeligheden. Nu er han fanget i en dyb søvn, hvor drengens traumer har manifesteret sig som et uhyggeligt mareridt. Fra 14 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 28. Oct. 2022

Alt for mange traumatiserende oplevelser har fået en dreng til at lukke sit hjerte for virkeligheden. Nu er han fanget i en dyb søvn, hvor drengens traumer har manifesteret sig som et uhyggeligt mareridt. Fra 14 år.

In nightmare er et 3. persons horror-stealth spil, hvor man som den unavngivne dreng skal navigere en surrealistisk labyrint af rum i et mareridt, skabt af drengens traumatiske oplevelser i virkeligheden. Drengen har en "drømmeånd", der hjælper ham på vej. Fjenderne i spillet er alle gengivelser af de traumer og svigt drengen har oplevet i virkeligheden, fx mobning eller forældrenes separation. Man kan ikke slås med fjenderne, så man skal snige sig uden om dem og flygte, hvis man bliver opdaget. Spillets højdepunkt er særdeles veldesignede og opfindsomme puzzles.

Spillet har virkelig velfungerende puzzles og en fantastisk stemning. Desværre blive det kedeligt mellem de enkelte puzzles, hvor man vandrer gennem tomme korridorer. Det kan blive direkte frustrerende, hvis man bliver opdaget af en fjende og dør, for så starter hele sekvensen forfra. Kameraet er en smule kluntet at styre. Spillet er mere trist end direkte uhyggeligt, men det er bestemt ikke for børn. Grafikken er mørk, uhyggelig og yderst effektiv. På engelsk. PEGI 12.

Børn med traumer og mareridt er efterhånden ved at være et populært tema i spil, her kan fx nævnes Little nightmares (Playstation 4) som et af de bedre.