In nomine

Høeck er ofte god for et værk i den tungeste vægtklasse og denne gang tænkte jeg, er det virkelig muligt? Endnu engang at udfylde et på forhånd sindrigt udtænkt talsystem med lyrik og i en større, næsten for konstrueret, sammenhængende digtkreds. Kan det blive læseværdigt? Hvis man læser bogens appendiks først, i hvilket Høeck detaljeret redegør for talsystemet og sammenholder det med indholdet, er det faktisk muligt. Man kan sammenligne det med klassisk musik, der både er matematisk og smukt at høre på. In nomine, i eget navn, er formet som et forløb over otte variationsrækker eller erindringsspor der bl.a. forholder sig til Høecks levnedsforløb, boliger hvori han har opholdt sig, et hyldestspor til andre digtere og til den musik han holder af og et selvransagelsens spor skrevet over de ti bud. Digtene er bygget på bogstaverne fra digterens fulde navn Klaus Høeck Johnsen, i alt sytten bogstaver, hvor j også gælder for i og u for v og gentagelser er tilladt. Det giver flere hundrede ord og systemet kan man læse mere om i bogen. Mange digte er haikulignende gevækster og karakteristisk er også digtenes skæve linjebrud, der ofte giver indholdet en lettere humoristisk dobbelttydighed. Høeck slutter passende af med en reklame: "Invester i Høeck /Høeck er et godt papir".

Read the full assessment