Books / nonfiction for children / lærebøger

Ind i psykologien. Bind 3 : Forelskelse, kærlighed og parforhold


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 2002

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 4. Dec. 2002

Bogen er 3. bind i en undervisningsserie, der er specielt rettet til VUC's psykologiundervisning på AVU-niveau. Bogen gennemgår i 1. afsnit en række anerkendte teorier omkring forelskelse, kærlighed og pardannelse. Det drejer sig bl.a. om Erik H. Eriksson, Erich Fromm, C.G.Jung og Anthony Giddens. 2. del handler om kriser i parforholdet: jalousi, utroskab, det alkoholiserede parforhold, vold og endelig skilsmisse. Også her inddrages en række kendte teorier med særlig vægt på transaktionsanalyse. Ind imellem brødteksten blandes andre tekster, de fleste litterære f.eks. digte, til uddybning af emnet. Ligesom der også stilles opgaver til diskussion. Bogen er skrevet i et klart og enkelt sprog og formår samtidig at formidle et kompliceret stof på en struktureret og vedkommende måde. Til trods for at den tydeligt er tilrettelagt med henblik på undervisning, vil den fint kunne fungere i folkebiblioteket.