Tæt væk (1976) og Langt hjem (1978) handlede om pigen Anitas skizofrene tilfælde og langsomme helbredelse. Manden der helbredte hende var den 40-årige psykiater David Goldkorn. I dette 3.selvstændige bind, der tidsmæssigt udspilles i samme periode som bd. 2, får vi så Davids historie. Han er selv inde i en alvorlig krise, hans samliv med konen er ved at gå i opløsning, forholdettil kollegerne på hospitalet er problematisk og han drikker en del. Under hans talrige værtshusbesøg gennemgår han sin situation og sin opvækst i et harmonisk, halvjødisk hjem. Situationen ertilsyneladende uløselig, lægen der har den nødvendige viden og erfaring til at helbrede andre, kan ikke bruge denne viden på sig selv. Først mod slutningen lysner det for David, der når frem til envis afklaring af sin situation. Men inden da har Abrahamowitz leveret en uhyre intens og medvidende skildring af et "normalt" menneske i en neurotisk tilstand. Det må endnu en gang slås fast, atselv om forfatteren er fagmandpå området, er han i disse bøger først og fremmest en digter, der fortæller om menneskeskæbner.