Books / fiction for children / roman

Ind over, Messi!


Description


Niels og hans klub FC Faklev kæmper for at vinde turneringen og drømmeturen til Barcelona, men ikke alt går som det skal i klubben. Der er forsvundet 400 kroner i omklædningsrummet og rygterne svirrer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Dec. 2012

By

By

Jesper Holtoug

d. 3. Dec. 2012

Underholdende og let læselig, lille fodboldbog især for aldersgruppen mellem 7 og 10 år, der har løst læsekoden og har brug for identificerbar og spændende underholdning om yndlingstemaet: fodbold.

Leo Bech kendes for en række letlæsningsbøger, blandt andet de herlige bøger om Bette Møv. Her er det livet og spillet i fodboldklubben FC Faklev, der er omdrejningspunktet i den lille fortælling om kammeratskab, holdånd, drømmen om sejren - og et kedeligt tyveri af 400 kr. Sproget er ganske enkelt og handlingen fremadskridende og tilpas dramatisk. Lars Hornemans knivskarpe, forenklede stregtegninger støtter fint både indholdslæsningen og atmosfæren. To vigtige spørgsmål skal afklares undervejs: Hvem stjal de 400 kroner, og vil Niels og vennerne vinde turneringen og drømmerejsen til Barcelona.

Historien minder en del om Jørn Jensens sportsbøger om ishockey, håndbold og fodbold - især de legendariske Kasper-bøger. Temaet om tyveri i forboldklubben behandles også i Stehns: En tyv på holdet fra i år, som dog henvender sig til noget ældre læsere.

Bogen er en fin, let og absolut attraktiv fodboldbog, som selvfølgelig handler om selve spillet og spillets fascinationskraft, men også berører temaer som: holdånd, trænerarbejde, rollemodel, fordomme, egoisme og drømmen om at være de bedste.