Books / fiction / digte

Inden årstiderne; regnlys : digte


Description


Flydende strøm af digte om natur, sted og sprog. Til den trænede og kræsne læser, der sætter pris på sproglig originalitet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2020

By

By

Thomas Olesen

d. 1. Oct. 2020

Flydende strøm af digte om natur, sted og sprog. Til den trænede og kræsne læser, der sætter pris på sproglig originalitet.

Alting synes at være forbundet i disse prosadigte. Et jeg står i centrum af teksterne og betragter verden udenfor. En situation ridses op, fx en gåtur i skoven, et ophold i en lufthavn, en køretur i bus. Mennesker, transportmidler, byer, men også scener fra naturen med skov og fugle mixer sig ind og ud af linjerne som en flydende bevidsthedsstrøm. Ofte er der små gnidninger mellem den menneskelige sfære og naturen, fx i form af bæltekøretøjer og bombesprængninger midt i en skov, hvor jeget nyder naturen, men der kan også være tale om møder, hvor sfærerne forbindes via sproget, som fx her i dette udklip, hvor tingene forbindes via farverne: "En lille dans der forbinder morgen og aften. Et gråt insekt på en grå væg. En blå bil ruller ind i skoven og gør den en anelse blå.".

Teksterne kan forekomme vanskeligt tilgængelige pga. de mange pludselige spring, ganske som i en collage sammensat af uensartede enheder. Digtene er smukke og ladet med en særlig mystik, når der skabes forbindelser mellem det adskilte. Ved siden af dette er en skøn nede-på-jorden humor, særligt i jegets møder med andre mennesker.

Naturlyrikken skaber et slægtskab med bl.a. Eske K. Mathiesen. En anden oplagt forfatter er Josefine Klougart, som i Stigninger og fald ligeledes skaber forbindelser mellem det ydre og indre.


Information

d. 30. Oct. 2020

By

By

Erik Skyum-Nielsen

d. 30. Oct. 2020