Film / fiction / tv-serier

Indian summers

Sæson 1, disc 2


Description


Indien 1932. I Simla ved Himalayas bjerge lever den engelske herskerklasse et vanligt, sorgløst liv. Men utilfredsheden lurer hos den lokale befolkning, og Gandhi og hans løsrivelsespolitik spøger hele tiden. Og ikke alle i den engelske overklassekoloni har rent mel i posen!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2017

By

By

Ulrich Breuning

d. 18. Jan. 2017

Det engelske imperium synger på sidste vers i denne serie for alle elskere af historiske kostumefilm, der svirrer med intriger og uretfærdigheder, overklassehovmod og underklasseindignation. Kort sagt: Englændernes svanesang i Indien.

Indien, marts 1932. Den engelske, administrative herskerklasse flygter fra sommervarmen til det mere behagelige klima i Simla ved Himalayas bjerge. Her lever briterne et sorgløst liv med The Royal Simla Club (ingen adgang for hunde og indere) som socialt centrum. Men utilfredsheden lurer hos den lokale befolkning, og Gandhi og hans løsrivelsespolitik spøger hele tiden i kulissen. Arrogance og kynisme, forskelsbehandling og brutalitet er en farlig cocktail. Især når den også indeholder druk og drift! For ikke alle i den engelske overklassekoloni har rent mel under den stive overlæbe! Efterfølges af en sæson 2.

Fornemt ensemblespil, hvor det er vanskeligt at udpege en egentlig hovedkarakter, og alle personer - lige fra ministersekretæren med lig i lasten til missionæren der elsker en indisk kvinde - er interessante, omend ikke alle har psykologien helt på plads. Det er melodramatisk og undertiden ligefrem kulørt, men gjort af den slags underholdningsstof, som man - med hånden på hjertet - faktisk ikke kan få nok af.

Sammenstødet mellem englændere og indere kan også opleves i Hede og støvGandhi, "Vejen til Indien", 1984 og GandhiSammenstødet mellem englændere og indere kan også opleves i Hede og støv, "Vejen til Indien", 1984 og .