Cowboys og indianer har altid være populære i børnenes univers. Her kommer et nyt dramastykke i seks akter, hvor børn og unge får chance for at udleve cowboydrømmen på en scene. Vi befinder os i det vilde vesten, og stykket tager sin begyndelse på baren "The Red Bull". Her bliver vi præsenteret for sheriffen og hans udkårne Sussi. Sussi bliver senere kidnappet, og som løsepenge, forlanges fire guldklumper, som Gamle Joe, har franarret en indianerhøvding. Nu begynder kampen for at befri Sussi, men det hele ender ikke som planlagt, for Sussi har forelsket sig i en af indianerne! Stykket har været spillet som skolekomedie, og som illustrationer og hjælp, er der s/h fotos fra forestillingen. Ellers er der ikke så meget regihjælp at hente. Stykket kan spilles af børn fra 10-11 år og fordeler sig på ca. 19 roller - både store og små. Et stykke som ikke indeholder den helt store dybde, men som jeg er sikker på vil være en succes hos mange børn.