"Ganske vist fortsætter Indie Cindy den nedadgående formkurve, som startede allerede med Bossanova i 1990. Men det er ikke et totalt kollaps. Albummet samler de tre nye EP'er fra bandet, som alle er udkommet, så der er ikke så mange overraskelser. Bortset fra at sangenes rækkefølge er blevet omorganiseret og faktisk giver en solid helhedsfornemmelse og sætter flere sange i et bedre lys. Sange tager jo farve af hinanden, så rækkefølgen er vigtig. Både Surfer Rosa og Doolittle er mesterværker også udi den kunst, og Indie Cindy fungerer også fint på den led. Sangene er bare de svageste i bandets karriere. Og så er Kim Deal for første gang fraværende fra et Pixiesalbum".