"The Black Angels genskaber 60'er-bands lyd og idéer til punkt og prikke på en meget stilren og smagfuld måde, men i længden bliver det anonymt og intetsigende. Det er tydeligt, at bandet kan skrive hooks (bedst bevist på "Don't Play with Guns"), men med den anonyme midtersektion bliver det for langt og for uinspireret i længden. På trods af at de redder livet på falderebet i form af det fabelagtige slutnummer "Black Isn't Black", er pladen hverken spændende, udfordrende eller vovet nok til at retfærdiggøre dens spilletid på 46 minutter".