Books / nonfiction

Indlæringspsykologi for hest og rytter : lær din hest at forstå dig!


Description


Praktisk guide til alle hestefolk i brugen af indlæringspsykologi som et redskab til bedre at forstå og løse problemer i håndteringen af heste.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Nov. 2020

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 13. Nov. 2020

Praktisk guide til alle hestefolk i brugen af indlæringspsykologi som et redskab til bedre at forstå og løse problemer i håndteringen af heste.

"En gang imellem undrer jeg mig over, at heste og mennesker fungerer så godt sammen, som vi gør. Hestens og menneskets natur er så forskellige, at det næsten virker utænkeligt, at vi kan arbejde sammen". Sådan konstaterer forfatteren indledende i denne 2. udgave af sin bog, hvor hun præsenterer indlæringspsykologiske redskaber til brug for hestetræning. Hun understreger også, at en grundlægende forståelse for heste og menneskers diametrale modsætninger som henholdsvis byttedyr og rovdyr er essentiel. Bogen er i fem dele. Første del har fokus på "Adfærd og baggrundsviden" med overskrifter som "At være flugtdyr" og "Hvordan tænker heste". Anden del fortæller om "Indlæringspsykologi" mens tredje del redegør for forskellige "Træningsmetoder". I del 4 og 5 er fokus på den praktiske brug med "Eksempler på øvelser" og "Eksempler på cases". Bettina Hvidemose er dyreadfærdsterapeut og har fx også skrevet Hestemassage.

Entusiastisk og inspirerende mix af teori og praksis, hvor du som hestemenneske kommer tættere på at forstå, hvorfor heste reagerer, som de gør.

Denne 2. udgave er opdateret med ny viden og nye erfaringer. Positiv og kærlig horsemanship finder du fx også i Fra mine hænder til dinePerfekte partnere eller Perfekte partnereDenne 2. udgave er opdateret med ny viden og nye erfaringer. Positiv og kærlig horsemanship finder du fx også i Fra mine hænder til dine eller .


The libraries' assessment

d. 11. Jan. 2011

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 11. Jan. 2011

Kan være til inspiration for alle, der har med heste at gøre. Jeg vil ikke tøve med at anbefale bogen selv til nybegyndere.

Her er en fortrinlig og tilgængelig bog om indlæringspsykologi for hest og rytter. En bog skrevet fra den praktiske danske "hestevirkelighed", som jeg tror mange hestefolk savner på hylden. Forfatteren er dyreadfærdsterapeut. Bogen er forbilledlig direkte og i så forståelig tekst, at man føler øvelserne nemt omsættes til praktisk virkelighed i enhver stald, fold, eller på en dejlig grøn eng. Forfatteren understreger netop, som man også kan se af de illustrerede øvelser, at den indlæringspsykologiske træning ikke kræver specielle forudsætninger, store vidder eller magiske redskaber! Jeg tror mange hestefolk ligesom jeg har siddet og læst med stor interesse i de efterhånden mange bøger om horsemanship, populært kaldt "hestehvisken" og stillet sig spørgsmålet: "Jamen hvordan gør man, sådan helt konkret og praktisk?" Det kan man faktisk lære i denne bog. Bogen er inddelt i logiske områder: "Adfærd og baggrundsviden", "Indlæringsteori", "Træningsmetoder", selvfølgelig behørigt med eksempler på øvelser og en case-samling.

Et par andre gode indenfor horsemanship er Fra mine hænder til dine af Monty Roberts og Perfekte partnere af Kelly Marks. Denne nye bog er umiddelbart mere praktisk direkte anvendelig.

Sympatisk og dejlig praktisk anvendelig hestebog, der både kan bruges til drevne hestefolk og til nybegyndere. En rigtig godbid på hylden.