Books / nonfiction for children

Indvandring


Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Boy Olesen

2007

Bogen henvender sig til unge fra 6. kl. altså fra ca. 13 år og opefter, og er velegnet til arbejdet med emner og projekter.

I et forholdsvis lettilgængeligt sprog gøres rede for mange af de forhold, der altid diskuteres, når emnet er indvandring. Bogen indledes med indvandringens historie og en definition af, hvad indvandring er. Derefter adskiller bogen sig fra andre sammenlignelige titler, ved som omdrejningspunkt at sætte fokus på diskussionen om indvandringen. Løbende gennem bogen er der trykt nogle bokse, hvor der er opsat eksempler på modsatrettede synspunkter fx: at indvandring giver tab af arbejdspladser og at indvandring forøger antallet af arbejdspladser. Ligeledes er der indsat faktabokse, der giver læseren mulighed for at sammenligne de faktiske forhold med de synspunkter, der er i æteren. Situationsrapporter undervejs i bogen bringer læseren tæt på autentiske beretninger, som sammen med faktaboksene virker som dokumentation. Af andet indhold kan nævnes, indvandringens påvirkning af modtagelandenes økonomi, virkningen og styringen af indvandring, racisme og indvandring. En ordliste og tidstavle afslutter, sammen med forslag til andre oplysninger, bogen. På hver eneste side i bogen er der relevante fotos.

Bogen er en del af en serie, hvor andre titler fokuserer på fx dødsstraf.

En god relevant og vidensskabende bog til undervisning i grundskolen.



Information and editions