Books / fiction for children / romaner

Inez' lange vej til mormor


Description


8-årige Inez skal på sommerferie hos sin mormor og morfar. Morfaren henter hende på stationen, men i skoven løber bilen tør for benzin. Mens morfaren går efter benzin, går Inez på ulvejagt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Jan. 2004

By

By

Birgit Hald

d. 5. Jan. 2004

G.Å.'s bøger om Inez tegner til at blive en rigtig hyggelig og spændende højtlæsningsserie for de 5-8-årige. De er skrevet i et godt og præcist sprog med en rar, lun tone og illustreret med charmerende tegninger i gråtoner der fint rammer tekstens stil. Handlingen er koncentreret om den 8-årige Inez, og læseren får en god og troværdig beskrivelse af hendes følelser og hvorfor hun agerer, som hun gør. Hun bor sammen med sin mor lidt uden for Malmø og er en sød, ret impulsiv pige der tror på magi. I Inez og tryllestenene kan hun ikke skille sig af med sin læsebog efter 1. klasse og tager den med sig. Hun har dårlig samvittighed, tør ikke gå hjem og finder så efter et lynnedslag nogle helt særlige, smukke, blå sten. Stenene sørger for blomsterudsmykningen i klasseværelset til skoleafslutningen og regn til det tørkeplagede Sverige. I den efterfølgende bog Inez' lange vej til mormor må hun rejse alene på sommerferie med tog til sine morforældres by. Morfaren henter hende på stationen i bil, men løber tør for benzin i skoven. Mens han går efter benzin, går Inez på ulvejagt og farer vild. Heldigvis har hun taget en af de blå sten med i lommen, og den sørger for et spor af blå perler så morfaren kan finde hende igen.


Børn & bøger

Årg. 57, nr. 2 (2004)

By

By

Kurt Kristensen

Årg. 57, nr. 2 (2004)