Stærkt udvidet og revideret, nærmest nyskrevet udgave af Videnskabens ø (4. udg. 1997). Bogen er en introduktion til videnskabsteori, specielt informationsvidenskab, dvs. arbejdet med computere og data, og hvor disse samspiller med den menneskelige verden. De informationsvidenskabelige afsnit beskæftiger sig bl.a. med hvordan informationsteknologi integreres i det menneskelige socialt og kommunikativt. Store dele af bogen er generel videnskabsteori. Den ligger forståelsesmæssigt i mellemgruppen af de efterhånden mange bøger om videnskabsteori, men inddrager måske mere ligeligt naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Bogen diskuterer og afklarer forskellige syn på begreber som viden, sandhed, metodologi og filosofiske problemer som fx krop/sjæl (sind). Også med historisk udsyn over vestlig filosofi og dens paradigmeskift siden Aristoteles og frem til forrige århundredes hermeneutik, fænomenologi og cybernetik. Bl.a. Heidegger, Peirce, Popper, Kuhn og Luhmann. Sprogligt er bogen forståelig, men abstraktionsniveauet er højt. Målgruppen er studerende, akademikere eller trænede interesserede. Forfatteren er cand.scient, ph.d. Han har skrevet en håndfuld bøger om videnskab(steori), senest Fra fakta til fikti (2003).