Ingen at følges med

NGs nye roman (på engl.1994) handler om det nye Sydafrika efter apartheids afskaffelse og foregår i den kaotiske overgangsperiode, inden en flertalsregering kommer til. Der er to hovedspor i bogen - et offentligt og et privat. Det offentlige eller politiske er f.eks. den stigende vold; integrationen i samfundet af dem, der vender hjem fra udlændigheden; jordfordelingen: hvem skal have jorden, de fordrevne eller dem, der overtog jorden - kort sagt alle de problemer, som et diktatur efterlader sig. En mængde, ofte modsatrettede, grupperinger kæmper for at få ret og magt, og de mange gode viljer æder ofte hinanden op. Vævet ind, som altid hos NG uadskilleligt, i det politiske skildres det private: to ægtepar, et sort og et hvidt. I begge forhold er det kvinden, der er den stærke, og som engagerer sig mere og mere, mens manden har udspillet sin rolle. Begge ægteskaber opløses, og deres voksne børn vender ryggen til kampen for et nyt Sydafrika. NGs sprog vanskeliggør tilegnelsen, lange sætningskæder med mange indskud, så man ofte må læse to gange for at gribe meningen; hendes bøger er altid kloge og underholdende, og jeg læste bogen med interesse, men udbyttet var nok blevet forøget, hvis min politiske viden havde været større.

Read the full assessment