Den verdenskendte sydafrikanske ærkebiskop Tutu var formand for Sandheds- og Forsoningskommissionen (1994-98), hvis formål var at afdække apartheids grusomheder (1960-94). Vidnesbyrd fra ofre og bødler dokumenterer sikkerhedsstyrkernes forfærdende brutalitet, tortur og mord. Tutu videreformidler med sit kristne, humanistiske livssyn på skyld, synd og tilgivelse deres sorg, fortvivlelse og følelseskulde. Men også evne til at tilgive. Læseren mærker apartheidsamfundets dehumaniserende følger for befolkningen. Bogen får et universelt perspektiv; dels ved at sammenligne med lande som Rwanda, Israel, Irland og Chile; dels ved at forklare de filosofiske og ideologiske overvejelser bag kommissionen: det vigtigste var at få sandheden kommer frem i lyset, så Sydafrika kunne lægge apartheidperioden bag sig. Bl.a. fik bødlerne amnesti hvis de afgav fuld forklaring. Han beskriver åbent de næsten uforenelige holdninger internt i kommissionen, bl.a. om ANC og Winnie Mandelas overgreb. Bogen går dybt ned. Åndelig, men aldrig abstrakt. Gribende, men optimistisk og stolt over befolkningens eksempel. En central førstehåndsberetning om menneskerettigheder generelt og Sydafrika specielt. På linje med fx Wiesenthals bøger. Tutu fik Nobels fredspris 1984.