Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Inkaernes verden


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2011

By

By

Poul Wibbert Esberg

d. 14. Sep. 2011

Den indbydende bog er anvendelig til mindre emneopgaver for børn på 11-13 år eller til lyst- eller faglig læsning.

Beretningen om inkaernes samfund og historie beskrives i mange bøger, og den er selvfølgelig også med i den foreliggende, men den bærer også stærkt præg af forfatterens kendskab til Peru og hele området fra Ecuador til Chile. Derfor relateres der hele tiden til vore dage, både på tekst- og billedsiden. Såvel jagten på skjult inkaguld som Poma de Ayalas billed- og tekstkrønike giver det et dansk perspektiv. Teksten, som er sat i to spalter, er faktafyldt, men letlæst, de mange flotte fotos dækker både fortiden og nutiden.

Samme forlag udgiver De små fagbøger - i dette tilfælde Inkariget fra 2004 - for de 7-11-årige, og der er naturligvis sammenfald i indholdet, men først og fremmest er der tale om en udvidelse på indholds- og billedsiden, tekstmængden og perspektivet. Sværhedsgraden er også sat i vejret.

Det er en fagbog, som på alle måder lever op til seriens De store fagbøger fine kvalitetsniveau.