Kvinderollerne spiddes i disse noveller, og de kan derfor læses som samfundskritik. Den let syrede og mørke stemning bliver også satirisk og kan derfor med held formidles til mere litterært interesserede.
Mødre og døtre er skiftevis fortællere i disse små noveller med mange følelser på spil, så man kan roligt bruge udtrykket: "kvinde er kvinde værst". I "Insektet" er datteren måske udsat for incest fra faderen, men moderen vil hellere leve i uvished, for at balancen i familien ikke skal slåes i stykker. I "Min bedste veninde" bliver moderen pjanket veninde med teenagedatteren, indtil datteren dropper hende. I "En anorak og nogle forede støvler" ækles datteren over sin moder, der er syg af kræft. Der er stærke kræfter på spil i disse skarpt tegnede noveller om familierelationer. Grænseløse, dominerende mødre og giftige døtre uden empati er chokerende og præcist dissekeret. Et klart sprog gør at blodårerne isner, når de rå inderste tanker foldes så voldsomt ud. Desperationen og eksplosionerne lurer. Mærkeligt at det også kan være morsomt! Det er den første bog på dansk af den franske forfatter født i 1975.
Naja Maria Aidt: Bavian, 2006 og Pia Juul: Dengang med hunden, 2005 bevæger sig i samme minefelt.
Der stilles skarpt på bagsiden af relationer mellem mødre og døtre, og forholdene dissekeres i en ualmindelig tankevækkende, morsom og syret novellesamling.