Temaet fra »Statskollektivisme og spildproduktion« (1973) gennemspilles endnu en gang i »Institutionernes tyranni«. Med eksempler fra uddannelsessektoren og den sociale sektor påviser Hårder at institutionernes vækst tvinger forbruget af ydelser i vejret, og blokerer for alternativer. Argumenterne hviler på liberalismens markedsmekanismer, behovet er en given størrelse, hvor den private og offentlige sektor kæmper om den største markedsandel. Er temaet det samme, er behandlingen dog anderledes. Den er mere populær, mere direkte. En serie vittige, men indholdsmæssigt letbenede »love« à la Parkinson, bidrager kun til at forøge Glistrups ordforråd. Urimeligt hårde og direkte personangreb sikrer plads i populærpressen. Og bibliotekerne er via Bramsens udokumenterede »økologiske ubalance« sikret plads i denne liberalismens nye bibel. Hvilket højst uretfærdigt er kommet til at gå personligt ud over Lysholt. Alle disse ulødige udenværker slører substansen, som set med liberalistiskebriller er god nok. Hårder er dygtig og skarp, men ofte for upræcis og alt for satanisk indædt. Let tilgængeligt sprog. Oplagt til hurtig anskaffelse i rigeligt eksemplartal. Lad os alle bede til at det ikke skader salget.