Bjørnen lever et stille og roligt liv i skoven. Der sker aldrig noget, synes den. Men det er kun indtil flere dyr i skoven får brug for bjørnens hjælp. Billedbog for 3-6-årige.
Livet er lidt kedeligt, synes bjørnen i skoven. Den lever et stille liv, og der sker aldrig noget særligt. En dag, hvor bjørnen er på tur i skoven, finder den en lille fugleunge, som er faldet ud af reden, da den forsøgte at flyve. Bjørnen hjælper den tilbage i reden og slutter af med sige “intet at tale om", fordi den synes, det er så lidt den har hjulpet med. Næste dag hjælper bjørnen en bæver, der sidder fast i sin egen dæmning, og næste dag er det en lille kanin, der har brug for hjælp. Hver gang siger bjørnen “intet at tale om". Men skovens dyr er ikke enige! De begynder nemlig at tale om bjørnen og dens store hjælpsomhed, og det går op for bjørnen, at den liv vist ikke er så kedeligt endda, og at den har betydning for de andre dyr i skoven.
En fin lille fortælling om beskedenhed, hjælpsomhed og taknemmelighed. Teksten på siderne er kort men præcis og historien understøttes af skønne, nuttede fuldsideillustrationer i støvede farver.
Om at hjælpe andre findes fx SkyenEt lys i skoven og Et lys i skovenOm at hjælpe andre findes fx Skyen og .