Books / fiction for children / roman

Intet kan holde os sammen


Description


På de dyre high schools i New Yorks Upper East Side nærmer dimissionen sig hastigt for Blair og Serena og vennerne, og overvejelserne om kjolen, Oscar de la Renta eller ...? tager meget plads op ved siden af sladder, kærlighed og jalousi og, nå ja den lille formssag: eksamenerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. May 2009

By

By

Elin Søborg

d. 15. May 2009

8. bind i triviserien Gossip girl for piger fra ca. 15 år og op med interesse for amerikansk high school miljø på første klasse med designertøj, dyre biler og vilde fester.

Vi nærmer os dimissionen fra de 3 ivy league high schools i New York, hvor seriens hovedpersoner med de hovedrige Blair og Serena i spidsen går. Collegepladserne på Harvard, Yale og Brown er sikret, men valget af kjole til afslutningen (Oscar de la Renta eller ...?), talere og som en biting: de afsluttende eksamener fylder meget i dagligdagen ved siden af kærligheds- og jalousiproblemerne. Vi følger skiftevis de 6 usympatiske hovedpersoner gennem modejunglen, al beskrivelse omfatter designer, mærke og model, og problemerne med kærlighedslivet. Indimellem følger vi med i Gossip Girls blog med sladder, brevkasse og almindelig udhængning. Sproget er stærkt tidspræget og indimellem lidt klodset. Originalen er fra 2005, men som tv-serien virker den ikke totalt udateret.

Bøger og tv-serie er for samme publikum som 90'ernes Beverly Hills 90210, mens publikummet til fx Historier fra East High og Mary-Kate og Ashley er lidt yngre.

Ren trivi med fokus på mærketøj og overfladisk sladder. Jeg synes, den er lidt tung at læse både på grund af sproget og en tynd handling, men de, der ser tv-serien, vil uden tvivl sluge den.