Forfatteren Christa Wolf bliver betragtet som en af det tidligere DDR's betydeligste forfattere. Hun har med denne udgivelse, der udkom første gang på tysk i 1979, begået en historie om de helt store følelser. Den livstrætte forfatter, Heinrich von Kleist, træffer til et selskab i de borgerlige kredse i Winkel Am Rhein 1804 den lige så ulykkelige digterinde Karoline von Günderrode. De to sjæle finder hurtigt gensidig sympati. De er begge søgende og føler sig ikke tilpas i denne åndsforladte verden, såvel som i deres eget køn, hvilket bogens titel også henviser til. Kleist og Günderrode er to virkelige personer, der mødes fiktivt i bogen. Kleist var en stor dramatiker i datidens Tyskland, og Günderrode udgav digte og fantasier. Bogen er flot illustreret med Helle Frøsigs interiører fra de spidsborgerlige tesaloner, samt lettere uhyggeskabende naturskildringer, der giver et varsel om hovedpersonernes tragiske endeligt, fordi naturen har skabt dem til en verden, de ikke passer ind i. Det er en smal, lidt højtravende, udgivelse, jeg ikke tror, vil få det helt store publikum. Sproget kan virke lettere komisk for en moderne læser, på grund af den store inderlighed, men oversætteren har gjort et godt stykke arbejde med denne svært tilgængelige tyske tekst. Bag udgivelsen står forlaget Vandkunsten, der føjer denne bog til en serie med kunstnerisk illustrerede tekster.