I 1944 fik den helt helt unge og ukendte forfatter Carmen Laforet en fin og respekteret litteraturpris i Spanien. Romanen er udkommet i nye oplag år efter år, og nu er den alså også blevet oversat til dansk og udgivet med støtte af Det spanske Kulturministerium. Bogens jeg-fortæller er en 18-årig forældreløs pige, som kommer til Barcelona, hvor hun skal bo hos noget familie, mens hun studerer. Borgerkrigen er netop forbi, og den har sat sine spor i den tidligere middelklassefamilie, som nu lever i stor fattigdom. Andrea er fuld af forventninger og håb, for første gang i sit liv føler hun sig fri. Men det kommer til at gå helt anderledes, der er skænderier og vold i familien, alle familiemedlemmerne virker forskræmte og mere eller mindre gale, de lever i en indelukket verden, og det lader til, at alle bærer rundt på hemmeligheder. Andrea er en pige, som fornemmer alt det usagte, hun er meget følsom, og hun har store problemer i forholdet til de mennesker,der omgiver hende. Selv om bogen jo altså er mere end 50 år gammel, virker den ikke forældet. De eksistentielle problemer, som optager Andrea, gælder lige så meget idag som dengang.