I den årlige Maria Lang har forfatterinden fundet anledning til at koncentrere sig om en side ved romanen, som hun altid, om end med stærkt vekslende held, har holdt meget af at beskæftige sig med. Egentlig krimi-nalintrige kan Intrigernes hus nemlig ikke fremvise. Det er en temmelig tynd historie om et gammelt mord, som nu pludselig vækkes til live for at blive brugt som pengeafpresningsgrundlag. Der er adskillig dramatik i handlingen, som kan opvise både mord, mordforsøg og morderiske overfald på små balletpiger i mørke kostumemagasiner, men betragtet som en selvstændig enhed, kunne denne del af romanen ikke aftvinge større interesse, trods sin indviklethed og nok så overraskende slutning. Det er milieuet. Stockholms opera, og fremstillingen af livet på denne, der holder læseren fangen. Omkring detektiven, kriminalkommissær Christer Wijk og Wagnersangerinden Camilla Martin samler Maria Lang et galleri af medarbejdere ved operaen og i fællesskab udgør de og deres arbejde enhelhed, en verden, som man næsten ikke kan undgå at blive fascineret af. Det er milieuet, som udgør hele bogen, og for en gangs skyld passer den meget lidt politimæssige kriminalkommissær ind i sin rolle. Det er en absolut læseværdig bog Maria Lang her har frembragt, og bibliotekerne kan med sindsro søge at tilfredsstille hendes store publikums læsehunger bedst muligt.