"INTRODUKTION TIL SELSKABSRETTEN OG KAPITALMARKEDSRETTEN foreligger nu i 3. udgave og giver en grundig indføring i de to juridiske discipliner. Bogen gennemgår de fundamentale principper og hensyn, som ligger bag regulering af selskaber og kapitalmarkederne. Disse grundlæggende forhold og begreber forklares i et let tilgængeligt sprog, og samtidig fremstilles samspillet mellem det finansielle tilsyn i EU og i Danmark. Bogen kræver ingen særlige forudsætninger og henvender sig til alle, der gerne vil have en bedre forståelse af de finansielle markeder og reguleringen heraf. Bogen anvendes som lærebog på den juridiske uddannelses grunddel (BA) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Forfatteren er professor, dr.jur. Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, der har beskæftiget sig indgående med selskabsretlige og børsretlige problemstillinger i en længere årrække.".