Larsson er ung, f. 1955, men har allerede i Sverige et pænt navn. Han debuterede i 1977, har udgivet en del, men præsenteres hermed for første gang på dansk. Og det forekommer relevant. -Romanen har en slags historie, vi følger en ung mand, der (måske?) er morder, dels i frihed, dels i en slags opdragelseslejr. Han ved ikke - eller erkender ikke - at han har myrdet sine børn, menom han har gjort det eller ej forekommer ikke centralt. Bogens væsentligste budskab er selve dens form. Størstedelen af den er korte tekster, fragmenter, begivenheder, samtaler, ferierejse, hvor entilsyneladende virkelighed opbygges med præcision - for så at forlades, flyde videre som en slags sprogflage, oven på noget der forbliver gådefuldt og urovækkende. Det er altså en virkelighed udensammenhæng, Larsson præsenterer, på mange måder med relationer bagud til de gamle modernister, men med noget nyt og selvstændigt, der gør, at man kan godtage forlagets betegnelse 'postmodernist'. -En eksperimenterendebog, der kræver noget af læseren, men det er et udmærket tidssignalement, vi her har fået från hinsidan. - Oversættelsen forekommer loyal og vellykket.