Ipso facto (latin:"ved selve handlingen") er den fransk-russiske forfatters debutroman fra i år, som altså hurtigt oversættes til dansk. Iego Gran (f. 1965) fortæller en kafkask historie om en arkivars absurde afskedigelse i et kontorbureaukrati pga af et 30 år gammelt studenterbevis, som han ikke kan finde i sit ellers pertentlige hjemmearkiv. Denne spinkle handlingsramme spændes op til en moderne metalitetshistorie om menneskers kyniske udnyttelse af hinanden med det formål at fremme egne interesser. Bogens tre temaer: nutidens "dokumentationstyranni" som mål for troværdighed, den angiveligt omsiggribende egoisme til fremme af egne mål - også i parforhold - og modeprægede sexualeksperimenter er hver for sig relevante. Men Gran skriver i en lakonisk og anstrengt umorsom stil, der får den ellers ret korte roman til at virke langstrakt og dens personer uvedkommende. Historien er udmærket rent skriveteknisk; men Gran kommer til at sætte sig mellem flere stole, fordi historiens temaer ikke hænger sammen. Selv hovedpersonens sexuelle udskejelser i form af incest, pædofili og sodomi, da han bevæger sig fra nedturen mod rigdom og berømmelse, virker ikke provokerende- kun påklistrede i forhold til hovedpersonen- og historien. Ipso facto er en europæisk blasert udgave af Ellis' American psycho uden dennes effektbevidsthed.