"Orm var allerede i sin undfangelse formet af mytestof: Ikke alene var bandet og dets medlemmer fra starten omgærdet med mystik, musikken rummede også henvisninger til den nordiske mytologi ... albummet er en besyngelse af det Bornholmske landskab besjælet af ånder eller underjordiske væsner ... Rejsen ind i dette landskab udfoldes i to lange kompositioner eller 'kapitler', der hver fylder en LP-sides længde, og som samtidig er en dødsmesse. Bag sagnstoffet gemmer sig nemlig et personligt sorgarbejde, en bearbejdning af en vens selvmord ... Deres sortmetalliske vekslen mellem det sfæriske, det melankolske og den brutale vrede viser sig som en overbevisende klædedragt for sorgen - orkestreret med både messende droner, akustisk guitar, trompet, men selvfølgelig også en ond dosis blast beats, flænsende guitarer og skrigende vokal".