Ironi og utopi : en bog om Henrik Pontoppidan

Blandt litteraturforskere rangerer Mortensen sig selv først i bogen ind blandt Aage Henriksen-folkene, hvorfor det ikke kan undre at han senere i bogen gør drabeligt op med Jørgen Holmgårds Pontoppidan-studier, som han mener uretmæssigt bebrejder Pontoppidan, at han ikke sagligt og nøgternt skriver sin tids socialhistorie. Dette er brodden i denne afhandling, men bag den ligger en række inspirerende læsninger af Pontoppidan med særligt blik for det ironiske aspekt i Pontoppidans satire og underfundighed. Ydermere er den et forsøg på at udkrystallisere Pontoppidans livssyn, som ikke var statisk, men blev omformet i løbet af forfatterskabet. Mortensen drager størstedelen af forfatterskabet ind i sin analyse, og ser vi bort fra de polemiske afsnit, kan bogen finde anvendelse på gymnasie- og HF-niveau, fordi gennemgangen af enkeltværker ofte har karakter af analytiske resumeringer. Da bogen samtidig er et kyndigt forsøg på en vurdering af et af litteraturhistoriens storeforfatterskaber som helhed, tøver jeg ikke med at anbefale bogen som den væsentligste Pontoppidanafhandling siden Ahnlund.

Read the full assessment