Books / fiction for children / myter

Isbjørnen


Description


Billedbog. Ravnen røver en isbjørneunge, en fanger finder den og det viser sig, at der indeni ligger det barn han og hans kone har ventet så længe. Da drengen er 7 år lokker ravnen ham væk. Han bliver fundet af isbjørnene og beslutter sig for at være hos isbjørnene om vintrene og hos menneskene om somrene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. June 2010

By

By

Lars Aagaard

d. 24. June 2010

Følsom og intuitiv myte om forholdet mellem dyr og mennesker i en stor natur, den arktiske. Så abstrakt både i tankegang og billedsprog, at man nok skal være 7 år før man kan hænge på. Til gengæld er der så tale om en fortælling for både store børn og voksne.

Ravnen røver en isbjørneunge, men taber den. En fanger finder den og bringer den hjem, hvor det viser sig, at der indeni ligger det barn, han og hans kone har ventet på så længe. Da drengen er 7 år, lokker ravnen ham væk med nogle ravstykker. Han mister orienteringen og falder i søvn. Da han vågner, er han fundet af isbjørnene, som bringer ham til hans sørgende isbjørnemor. Hans menneskefar når frem til ham og forenes med drengen og isbjørnemoderen. Drengen beslutter at være hos isbjørnene om vintrene og hos menneskene om somrene og bringe bjørnenes væsen til menneskene. Billedsproget er domineret af skildring af sne og pels i hvidt og gult, med blå himmel og brun ravn som kontraster. Et billedsprog, som er i smuk overensstemmelse med det mytiske indhold. Forsiden er et portræt af en isbjørn.

Indianske og eskimoiske myter har meget til fælles, og Jackie Morris har beskæftiget sig med begge typer, både som tekstforfatter og illustrator. Sneleoparden fra 2007 er i samme genre og med samme udtryk.

Smuk og tankevækkende myte for børn og voksne, som bevæger sig ud og ind af vores kollektive erindring.



Information and editions