Books / fiction for children / roman

Isens hjerte - ismanerne fra Tild


Description


Fantasy. Pigen Aira er ismaner og lever i en verden af is og magi. En dag fortæller hendes ven, Ulk, at den nærliggende by er ved at smelte, og at byens ismanere er forsvundet. Onde kræfter er på spil, og kun Aira og Ulk kan stoppe dem.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. June 2019

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 7. June 2019

Spændende og letlæst 1. del af ny fantasyserie om den unge ismaner Aira og hendes ven Ulk. For børn fra 9 år.

Pigen Aira er ismaner, som kvinderne i hendes familie har været det igennem generationer. En dag fortæller hendes ven, Ulk, at den nærliggende by af is er ved at smelte, og at byens ismanere er forsvundet. Airas bedstemor har i et syn set, at onde kræfter er på spil, og at det kun er Aira og Ulk, der kan forhindre, at deres verden af is smelter. Forfatter Ida-Marie Rendtorff har skrevet mange bøger for børn og unge, bl.a. serien "Stemmetyven". Illustrator Emil Landgreen har bl.a. illustreret serien "Den skjulte nøgle".

Det er en rigtig lovende og vellykket start på en ny letlæst fantasyserie. Rammerne bliver sat mht. omgivelser, hovedpersoner og problematik, og det skal blive spændende at følge handlingen videre frem. Temaet om en verden, som trues af smeltende ismasser, er desværre meget aktuelt. Bogens slutning er åben, og man ser frem til at høre mere om ismanernes skæbne. Bogens layout er flot og med fast bind. Illustrationerne er smukke og stemningsskabende og holdt i naturfarver, som passer fint til bogen. Bogen er opdelt i 10 korte kapitler og skrevet med en åben, læsevenlig skrift. Bogen er også velegnet til højtlæsning fra ca. 7 år.

Læsere af serierne "Elverdronningens riddere" og "Den skjulte nøgle" vil også synes om denne bog.


litteratursiden.dk

d. 30. June 2019

By

By

Jette Holmgaard Greibe

d. 30. June 2019

Is, magi og en følelse af at sidde med en historisk roman fra istiden. Ida- Marie Rendtorffs nye serie henvender sig til de yngre læsere, der ikke kan få nok af god fantasy. Vi møder pigen Aira med d...