True crime-forfatteren Carly og hendes mand lejer et mystisk gammelt hus på en ø. Det viser sig, at der tidligere er begået et mord på øen der trækker tråde til Carlys egen familiefortid. For fans af thriller og true crime.
Carly Travers er en berømt true crime-forfatter. For at komme sig oven på et overfald tager hun og hendes kæreste til øen Crawford Island. Her indlogerer de sig i et stort gammelt hus. Det blev tidligere beboet af en kvinde, der mange år tidligere døde under mystiske omstændigheder. Beboerne i lokalsamfundet er ikke meget for at snakke om den gamle mordgåde, og Carly drages mere og mere ind i sagen, og snart konfronteres hun med fortiden på flere fronter.
Amerikansk tv-film der rider med på den store bølge af true crime-fascination der har været de seneste fire års tid og ser ud til at fortsætte. Det er tv-film på lille budget og med, for den brede befolkning, ukendte b-skuespillere. Den benytter sig af alle thriller- og gysergenrens klicheer og tilføjer intet nyt til genren.
Filmen minder i opbygning og udførelse om mange andre tv-film i thriller-genren. Instruktøren Leo Scherman har udelukkende instrueret ukendte serier og tv-film, der på fx IMDb har fået karakterer i den absolut lave ende og som meget få brugere har besværet sig med at karaktergive.