Paradoksalt nok har Bent Hallers bøger forandret sig voldsomt formmæssigt, mens de indholdsmæssigt kredser om samme motiver. Motivisk er så forskellige bøger som Katamaranen og Mig littel ponni nært beslægtede, mens der i formen er magien og verden til forskel. Siden Man smider da ikke børn i skraldespanden har Bent Haller udvidet og udforsket den litterære genre der hedder magisk realisme, med et foreløbigt højdepunkt i den forunderligt smukke Neondrengens profeti. Ispigen og andre fortællinger er en bog i denne genre. 15 kortnoveller over 87 sider, groteske, gådefulde, sære, der tager handlinger for pålydende, som når to veninder fryser en tredje lille pige ude, så bliver hun til is og smelter, for det sker jo midt om sommeren. Eller den grimme pige, der drukner sig og genopstår som verdens største perle i en musling, fordi hun var så smuk indvendig. Novellerne indeholder, i en sproglig sprælsk form, forunderlige forvandlinger og særegne skæbner, der har udspring i realismen, men glider over i magien. Påfaldende mange af forvandlingerne går ud over uskyldssymbolet par exellence, små søde piger, ensomme og forladte. Indimellem er udgangspunktet humoristisk, ofte foruroligende, tenderende det uhyggelige. Det er noveller, åbne for fortolkninger, som henvender sig til overbygningselever, især i forbindelse med arbejdet med novelleformen.