Books / nonfiction

Israels erobring af Palæstina : fra Rishon LeZion til Ariel


Description


Forfatteren forholder sig kritisk til en række myter omkring zionismen og staten Israels forhold til palæstinenserne, og fremlægger ny viden på nogle spørgsmål i relation til Israel-Palæstina konflikten.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Erik Nicolaisen Høy

2007

Historisk dokumentarbog om Palæstina-problemet. Bogen starter med det tyrkiske herredømme (1517-1917) og slutter med nutiden. Palæstina-problemet er et af de mest belyste. Alene i de seneste år er der kommet en håndfuld bøger om emnet. Alle farvet af holdningen for eller imod den ene part. Det er denne også, idet den forsøger at dokumentere at palæstinensernes historie er om plyndringer, massakrer, beslaglæggelser af deres jord, ejendom og løsøre og fordrivelse begået af zionisterne og israelerne. Men hovedvægten er omfattende dokumentation bygget på talrige kilder, bl.a. tabeller, statistikker og skemaer med begivenhedsforløb. Noget stammer fra nyligt åbnede arkiver. Først i de afsluttende kapitler bl.a. om fremtiden og en eventuel løsning skinner forfatterens egentlige holdninger igennem. Nemlig at begge parter bør anerkende hinandens lidelseshistorie. Ellers er bogen en detaljeret gennemgang af baggrunden for Israels grundlæggelse, de israelsk-arabiske krige, intifadaen, USAs rolle, bosættelserne, de arabiske lande, det internationale samfund osv. Ligesom den beskriver militære operationer, politiske, økonomiske, juridiske og sociale aspekter. Bogen er bredt forståelig og henvender sig til alle med interesse for konflikten. Som sådan nok den bredest dækkende af de nyere bøger om emnet. Forfatteren er folkeskolelærer.