Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Istidens dyr og mennesker


Description


For flere tusind år siden var en stor del af Jorden dækket af et tykt lag is. Nær isen levede der mammut, uldhåret næsehorn, kæmpe-dovendyr og sabelkat. Men hvordan var livet egentlig dengang, og hvordan klarede dyr og mennesker det kolde klima?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. May 2012

By

By

Jesper Holtoug

d. 8. May 2012

Spændende og relevant udgivelse i den kendte og anerkendte serie for aldersgruppen mellem 7 og 11 år. Let at læse, god at blive klog af og i den sædvanlige enkle og klare form. Er velegnet til emnearbejder i indskoling og på mellemtrin samt til selvstændig læsning eller som led i fagligt læsekursus.

I 16 afsnit belyses og forklares om istiden som periode, om de første mennesker, livet som stenalderjæger, hulemalerierne samt til sidst spændende fortidsdyr som sabelkat og kæmpedovendyr. Klart sprog, spændende faglig fortælling og gode, varierede illustrationer. Der er imponerende meget stof proppet ind i den lille fagbog - og meget af dette stof vil være nyt for de unge læsere. Netop derfor stilles der særlige krav til klarhed og overskuelighed, hvilket her indfries på bedste vis.

Der findes ikke ret megen faglitteratur om de første mennesker for aldersgruppen mellem 7 og 11 år. Dog kan nævnes den udmærkede: Fortidsmennesker fra 2008 af Stine Andersen, som tager udgangspunkt i de franske hulemalerier, og herfra bevæger læseren baglæns gennem historien. For lidt ældre læsere kan nævnes De første mennesker fra serien De store fagbøger, som dog ikke på samme måde fokuserer på istidsperioden.

En god, gedigen og absolut vel tilrettelagt fagbog om et stofområde, der er spændende, relevant og sandsynligvis ret nyt for de fleste læsere i modtagergruppen. Fin og anbefalelsesværdig fagbog.