Uden kendskab til de øvrige 12 i serien springer man ubesværet og let ind i Jackies og veninden Babs hesteverden. Jackies liv er ved at nå depressionernes grænser, fordi Babs, til enspringkonkurrence, bliver udtaget til at ride på Jackies egen elskede pony, Misty. Jackie selv er for gammel til at deltage, men får så chancen til at være reserve på det berømte Starhold i enældre klasse. Mange besværligheder og mange nederlag, skænderier og ærgelser skal hun igennem inden hun ved selve konkurrencen gør en flot figur og er med til at ride sejren hjem. Handlingen ermeget tyndbenet og forudsigelig. Persontegningerne er utrolig klicheprægede og miljø- og samfundsbeskrivelsen er lig nul. Alt henstår i de sorte og hvide farver, og de personer, der havde en albuei siden på Jackie, kommer selvfølgelig til fornuft ved bogens slutning, og takker hende for hendes dygtighed, udholdenhed og flotte indsats. Dette er hestetriviallitteratur med blomstrendeklicheer, en tynd, triviel, sødladen ogforudsigelig handling, der bestemt vil blive slugt af hestetossede piger fra 10 år. Omslag i samme stil som indholdet af Birgit Helen: glanspapiragtigt,intetsigende, holdningsløst.