Jacob Haugaard karakteriserer sig selv som et "korkprop-menneske", der trods nedture altid kommer op igen. Og netop denne karakteristik er ledetråden i biografien om manden, livskunstneren, musikeren, gøgleren, komikeren, familiefaderen, og tidl. folketingsmedlem Haugaard, der selvom han var frontfigur for "Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementerer" nok er en af landest flittigste. Bogen er skrevet af en journalist på Århus Stiftstidende, og bygger på samtaler og udsagn fra familie, venner, samarbejdspartnere, kollegaer og JH selv. Læseren følger Haugaard fra barndommen i Risskov med bon-kammeraten udi i kringlede drengestreger p.t. meget omtalte Kurt Thorsen. Nedbrydning af grænser fortsætter i hippie-tiden, senere som musiker og "alt mulig-komiker" i Århus. Makkerskabet med Finn Nørbygaard, kampen mod alkoholen, livet som landskendt og det politiske engagement beskrives. Biografien kommer godt omkring Haugaards liv og giver et billede af en de mest spændende nulevende danskere. Jeg følte mig godt underholdt af biografien, der vil tiltale læsere af letlæste biografier.