Books / fiction for children / dramatik

Jagten på den forsvundne kærlighed : en ungdomsforestilling


Description


Drama om parret Tommy og Lise, der har problemer i parforholdet. Hver især kommer de med henholdvis Amor og Amorine på en rejse, hvor de gennemlever deres gamle forestillinger om kærligheden. Jagten på kærligheden bringer dem vidt omkring, men når de at finde den, før det er for sent? 20-60 roller (heraf 32 talende roller), 10 scener/locations. Varighed: 0,7 time.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2013

By

By

Ann Luther Petersen

d. 12. Feb. 2013

Denne ungdomsforestilling henvender sig til store teatergrupper og er oplagt for fx skoler, teaterforeninger og efterskoler, hvor der skal være roller til mange elever. Stykket har som udgangspunkt 32 talende roller, men antal medvirkende (inklusiv statister) kan skaleres fra 20 til 60.

Sød og sjov historie om et par, der har glemt kærligheden i deres forhold og nu hver især må på jagt efter den - med henholdsvis Amor og Amorine som guide. Jagten bringer dem vidt omkring, idet de gennemlever gamle drømme om, hvordan kærligheden skal være. Barbie- og Ken-dukker, filmstjerner fra Hollywood og dansende hippier er noget af det, de møder, undervejs i jagten på kærligheden. Stykket gør brug af 10 forskellige locations og varer ca. 30-40 minutter alt efter, om man vælger at inkorporere musikstykker i forestillingen. Marie Markvard Andersen er cand.mag.art, dramatiker, underviser og foredragsholder. I 2011 kom den eksperimenterende Rundt om hjørnet og til højre for virkeligheden,og hun har skrevet dramatik både for unge og voksne.

Markvard Andersens stykke Verden venter - en ungdomsforestilling fra 2010 vil være oplagt for samme målgruppe.

Dette ungdoms-drama fortæller en sød og charmerende historie, der vil tiltale mange teenagere, nok primært pigerne. Stykket er fleksibelt i forhold til spilletid og antal medvirkende, locations, scener osv., hvilket gør det nemt at tilpasse, hvis der er behov for det.



Information and editions