Books / fiction / roman

Jakob : ét menneske - to verdener


Description


Efter et års skoleophold i Danmark bliver den grønlandske dreng Jakob fanget mellem to kulturer, og det går helt galt for ham og hans familie. En dansk lærer tager sig af ham, og år senere tager de som del af et dansk tv-hold til Bali, hvor de utilsigtet kommer til at overvære en blodig terrorhandling.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 24. June 2010

By

By

Lone Krøgh

d. 24. June 2010

Danske romaner fra samtiden eller fra en ikke fjern fortid er der altid læsere til, og i kraft af sit stof og en god forside kan den murstenstykke Jakob bruges på alle biblioteker.

Jakob er en pubertetsdreng fra en grønlandsk bygd, der først i 1970'erne er på et års skoleophold i Danmark. Da han kommer hjem til Grønland, er han fremmedgjort over for den grønlandske kultur. Historien fortælles af den danske lærer Martin. Han er lige kommet til Grønland, og er den magtesløse iagttager af Jakob og hans families deroute og af en kultur i opbrud. Anden halvdel af bogen springer 15 år frem i tiden til Bali, hvor Martin og Jakob opholder sig som en del af et dansk tv-hold. Her bliver de tilskuere til en blodig terrorhandling, og midt i opstandelsen flygter Jakob med den unge indfødte kvinde, han har forelsket sig i. Jakob er skrevet ud fra to af Flemming Jensens tidligere romaner, og jeg synes, at delen fra Grønland er den bedste og den, der anfægter læseren, mens delen fra Bali er satirisk på en ikke speciel sjov måde. Fint sprog og ditto miljø- og personskildringer.

Forfatter og skuespiller Flemming Jensen (f. 1948) har sammenskrevet sine romaner Imaqa, 1999, og Den skyldiges uskyld, 2005, til den tykke roman Jakob. Der er sproglige ændringer, Martin har skiftet navn i en af romanerne, der er lavet lidt om på slutningen, men hovedindholdet som sådan er uændret.

Murstenstyk dansk roman om Jakob, der bliver fanget i sammenstødet mellem forskellige kulturer. Kan læses bredt.


litteratursiden.dk

d. 21. Sep. 2010

By

By

Beth Høst

d. 21. Sep. 2010

Danmark og Grønland! En sammensat roman om mennesker i klemme og om kulturers nederlag og kulturers sammenstød. Forfatteren har taget fat i to af sine gamle historier 'Imaqa' (1999) og 'Den skyldiges...


Berlingske tidende

d. 3. Sep. 2010

By

By

Niels Houkjær

d. 3. Sep. 2010


Kristeligt dagblad

d. 31. Aug. 2010

By

By

Lars Handesten

d. 31. Aug. 2010