Books / fiction for children / fantasy

Jan Kjærs Nomerne - skønhedsdrikken


Description


Billedbog om de små fantasivæsener nomerne. Læs om den unge helbredernom Uma, som kommer galt af sted, da hun prøver at vise, at hun er lige så dygtig som læremesteren.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2020

By

By

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 2. Mar. 2020

Billedbog for 4-7-årige om de små fantasivæsener nomerne. I denne bog kan du høre om den unge helbredernom Uma som kommer galt afsted, da hun prøver at vise, at hun er lige så dygtig som læremesteren.

Prinsesse Zika er på rejse, og når hun er væk bliver nomerne helt ustyrlige. Derfor er der mange som kommer til skade og har brug for hjælp fra helbreder-nomen Almon og eleven Uma. Men pludselig løber de tør for viva-rod og Almon tager afsted for at hente mere. Den vokser langt væk - helt deroppe hvor ørnene har reder. Det er for farligt til at Uma må komme med. Hun skal fortsætte med at hjælpe nomerne, men må kun bruge de metoder, hun kender godt. Desværre er der mange som ikke vil behandles af eleven og Uma bliver ked af det. Men én af kriger-nomerne vil gerne have hjælp til at blive stærkere og Uma kaster sig ud i en skønhedsdrik. Den gør hende meget populær blandt alle normerne som også gerne vil være stærkere og have smukkere hår. Men skønhedsdrikken er starten på store problemer.

En fin og farverig bog til alle børn, der kan lide lidt magi eller allerede kender nomerne. Illustrationerne svarer til tidligere bind. Formatet er det samme som fx Den eventyrlige rejse.

Der udkommet mange billedbøger om nomerne allerede, og de findes også som lixbøger. Nomerne optræder også i Viljetyven. Bog 1 som kan bruges til højtlæsning eller selvlæsning pga. lixtallet på 23. Nomernes univers minder mest om smølferne.