Jeg æder mig selv som lyng : pigesind

Olga Ravns debut har undertitlen "pigesind", som Tove Ditlevsens debutdigte. Unge er tilgodeset med digtene. Mange andre vil også nyde dem.

Let tilgængelige er de dog ikke for den, der vil finde mening i teksterne under de ni overskrifter. Det er unge tekster, der sprogligt går på opdagelse i kroppen. Og de går på opdagelse i venskabers betydning, i sex og i kærligheden, begreber, der er svære at få på plads. Det lange indledningsdigt "Grammatisk ubehag" får mig til at tænke på tilstanden mellem søvn og vågen, hvor tingene har deres egen logik, der ikke ellers gælder. Her er kælet for ord, der indeholder vokalen "ø". Efterhånden gætter man sig til, at "røddage" kan være menstruationsdage. Rødt er også dominerende på forsidebilledet, der er et fotografi af et bryst, hvor huden er fjernet, og årer og kirtler fletter sig mellem hinanden. Afsnittet "Front is matter" er tilegnet brystet. Heri er det næsten leksikalske digt, "Planche", om videnskabsmanden, Astley Cooper, som viede sit liv til studiet af brystet. Digtene er søgende og undersøgende som fx "Skorpionen": "...jeg drømte om skorpioner på en bro under fødderne nedtrådte eller stadig levende, en bro i en drøm kan være en overgang med giftbærende symboler som huden er overgangen mellem atmosfæren..." - eller som ungdommen er en overgang til en ny tilstand, kunne man tilføje.

Digtenes stemning kan sammenlignes med det søgende i Pigesind.

Ingen tvivl om det lyriske talent. Der er energi i sproget, og digtene betager.

Read the full assessment

Olga Ravns digtsamling kredser om pigesindet, kvinden, kroppen og alt det der følger med at bo i en kvindekrop, der på en og samme tid er både helt privat og meget offentlig. Jeg læser sjældent digte,...

Read review