En fortælling om en kvinde, der efter en barndom med overgreb og seksuelt misbrug finder sin vej i livet i mødet med Gud. Bogens fortæller er vokset op i et hjem med en syg mor, hun mister en bror ved et færdselsuheld, og så blev hun misbrugt bl.a. af sin far. En noget trist opvækst. Hun arbejder i mange år som socialrådgiver med de fortrængte minder. Langsomt dukker de fortrængte minder frem, hun starter i gruppeterapi, får psykologhjælp, starter på en uddannelse som healingsmassør, samtidig med at hun arbejder med sin egen selvudvikling. Når hun mediterer begynder Gud at dukke op, og hun oplever nærhed, varme og omsorg. Det bringer hende i tættere kontakt med kirken, og langsomt får hun forløsning for al den indre sorg. Bogen er skrevet i et referatagtigt sprog a la så skete der det, så gjorde jeg det, fortælleren delagtiggør os ikke i sine refleksioner og overvejelser. Det mener jeg kunne have medvirket til, at gøre bogen mere interessant. Der er forord af missionspræsten Ole Skjerbæk Madsen og der afsluttes med litteraturliste. Forfatteren har valgt at skrive under pseudonym.